Privatlivs- og databeskyttelsespolitik


Fabry Patientforeningen Danmark er en forening for patienter og pårørende, ramt af sygdommen Fabry's syndrome. Behandlingen af personoplysningerne sker i overensstemmelse med den danske Databeskyttelseslov og EU-Databeskyttelsesforordningen. Fabry Patientforeningen Danmark er dataansvarlig for de oplysninger, som vi registrerer om dig.

Fabry Patientforeningen Danmark har ikke og skal ikke have en databeskyttelsesrådgiver.

Behandling af persondata

Hvis du har spørgsmål om, hvordan vi behandler dine persondata, sletning af fejlagtige oplysninger, sletning af oplysninger eller retten til begrænsning af behandling af oplysninger, er du velkommen til at rette henvendelse til vores kasserer, Helle Faurschou Villadsen her.

Fabry Patientforeningen Danmark registrerer og behandler kun personoplysninger om dig, som er nødvendige: navn, adresse og e-mail. Samtidig med at du takker ja til vores nyhedsbrev, siger du også ja til, at Fabry Patientforeningen Danmark må tage billeder af dig til vores fælles arrangementer og offentliggøre dem på vores hjemmeside. Hvis du ikke ønsker billeder af dig selv på hjemmesiden, bedes du aktivt fravælge dette ved at skrive det i en mail og sende den til vores hjemmesideansvarlige her.

Opbevaring af persondataoplysninger

Ved afgivelsen af samtykke, er du blevet gjort opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Det er endvidere en betingelse for, at vi kan kommunikere med dig, at Fabry Patientforeningen Danmark har dit samtykke til behandling af personoplysninger. Fabry Patientforeningen Danmark opbevarer kun oplysninger om dig, så længe det er nødvendigt for, at vi kan samarbejde med dig.

Når vores samarbejde ophører, opbevarer Fabry Patientforeningen Danmark dine oplysninger efter forældelseslovens regler, dvs. i maximalt 5 år. Fabry Patientforeningen Danmark overholder bestemmelserne i Databeskyttelsesforordningen, og foreningen gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til forholdene.

Fabry Patientforeningen Danmark
Mail: info@fabry.dk